Profil

I 2009 opførte Michael Jakobsen en ny flot udstillingshal. Den 1600 kvm store bygning, indeholder udover udstillingsarealet, børnerum, 3 salgskontorer, klargøringscenter, vaskehal og mekaniker – værksted.

En lidenskab, der går næsten 20 år tilbage, er i dag udgangspunktet for et af Danmarks største udvalg af Ford med dieselmotorer.

Michael Jakobsen Automobiler, i Haarup ved Silkeborg, sælger i dag næsten udelukkende det populære bilmærke Ford. Der er altid et stort udvalg af biler og vidensniveauet er højt.

Men havde det ikke været for en 70´er Ford Capri, med seks cylindret motor, var det måske aldrig kommet hertil.

”Det har altid kun drejet sig om Ford for mig, og det hele startede nok med, at min far købte en Ford Capri med seks cylindre. Jeg syntes det var en fantastisk bil og allerede som teenager begyndte jeg at læse og skrive en masse ned om Fords modeller, som altid har interesseret mig.” siger Michael Jakobsen, som i dag sælger ca. en Ford hver dag året rundt. Det har han gjort siden 2004, hvor Michael Jakobsen tog springet og specialiserede sig, dengang i hovedsageligt at sælge Ford Mondeoer. Forretningen åbnede i 1993 på nabogrunden Haarup Bygade 15.

Siden faderens første Ford Capri, har Michael Jakobsen selv ejet et mindre hav af forskellige Ford-modeller og stemmen bliver blød, når han fortæller om ældre Granada´er, Taunus´er og Ford Scorpio´er. På et tidspunkt var det endda hans speciale at sælge seks-cylindrede Ford-modeller.